This is a Danish Love Letter about a family's love for life - about those with special needs or others with difficulties in life.
Om de fleste børn siges det, at vi hylder, når de går egne veje og skiller sig ud. De særligt begavede eller nytænkere, der udmærker sig som stjerneskud på himlen. Om børn med specielle behov lærer vi dem at tilpasse sig, indøve normer og i det hele taget begrænse at gøre et væsen ud af deres medfødte væsen. Dagene med barnet er langsomme, hurtige og uden tid. Det er de glimtvise milepæle fra omverdenen, der minder os om, at tiden flyver afsted. Togkupeer med festlige børnefødselsdage, skolefotografering og legeaftaler triller for barnet ubemærket forbi på perronen. Kun moderen, der holder barnet i hånden, bemærker den parallelle tilværelse, der suser forbi.
Sofia har fragil x-syndrom og autistiske træk. Hendes familie har åbnet deres hjem for mig, inviteret indenfor og vist mig deres tilværelse. Det er et af de projekter, som jeg med skælvende hånd inderligt ønsker at gøre godt. For når verden ikke altid har plads til børn med specielle behov, har Sofia og hendes familie gjort plads til verden i deres egen lille lejlighed.
Jeg er taknemlig for at få lov til at fortælle om Sofia med billeder, som i denne omgang primært er nærbilleder. Sofia smider nemlig det meste af sit tøj, når hun er hjemme. Det stiller krav til kreativiteten med vinklerne.
Alle billeder er bragt med samtykke fra Sofias mor. Det er med ønsket om at fortælle hverdagsfortællinger om børn med specielle behov.
Kommunikation uden verbalt sprog kan være svært. Men Anita og Sofia forstår hinanden. De er afhængige af kommunikationen, som til tider kan forstyrres af nedsmeltning eller misforståelser.
Sofia tilbringer meget tid hos mormor og morfar i sin fritid. Hun er omgivet af familie, som kærligt er opmærksomme på hendes behov.
Hun ser fjernsyn eller er på sin ipad efter skoletid. Eftermiddagene er rolige, og hun nyder fordybelsen.
At have et barn med særlige behov kræver samarbejde. Sofias mor har tætte bånd til mormor og morfar.
Sofia er glad for mad. I køkkenet finder hun det, hun vil have. Hjemmelavet, håndskåret pomfritter hitter for tiden.
Hun taler ikke, men udtykker sig klart. “Yellow” betyder gul saftevand.
Anita arbejder fuldtid på et bosted. Hun har skiftende vagter, og tiden hjemme har hun hænderne fulde. Sofia har en ældre bror, som også har fragil x-syndrom. Han bor på et bosted og er hjemme hver anden weekend.
Sofia forstår meget mere, end hun udtrykker. Hun lytter med, og hvis det er interessant nok, trækker hun gerne en mine.